Åbning af Cirkelbroen i København!

All photo credits: Søren Svendsen

Copenhagen Watersports er med når Nordeafonden på lørdag d. 22. august kl. 11-14 indvier og overdrager Cirkelbroen til Københavns overborgmester Frank Jensen.

_15a0074x_0

Dagen bliver en fest dag, hvor der vil være en masse aktivitet i området omkring cirkelbroen og ikke mindst på vandet, hvor CWS bl.a. vil være tilstede med SUP, rafting og foss kajak og kano aktiviteter. Programmet er yderst børnevenligt og derfor er det nærliggende at tage hele familien med. Se programmet her.

Nordeafonden støttede i 2013 Copenhagen Watersports med 345.000 kr. til udvikling af Stand Up Paddle sporten. Siden hen har klar klubben fået knap 200 nye medlemmer og præsenteret sporten for flere tusind mennesker i Københavns Havn og rundt omkring på de danske kyster. Derudover blev CWS kåret som årets forening i København i 2013 og årets forening i DGI Storkøbenhavn i 2014. Alt dette var aldrig lykkedes uden støtten fra Nordeafonden.

CWS opfordre alle til at møde op lørdag d. 22. august og tage del i åbningen af den nye flotte bro. Broen forbinder Christiansbro med Appelbys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal og gør det nemmer for københavnerne at gå, løbe eller cykle i en ubrudt linje langs Inderhavnen. Kunstneren Olafur Eliasson har udviklet en svingbro med sejlskibet som visuelt afsæt. Den består af fem forskudte cirkelformende platforme i forskellige størrelse med hver deres mast i midten.

_mg_0583x

Kunstneren Olafur Eliasson ved Cirkelbroen

_15a9940