Så starter vi SUP sæsonen 2015!

Endelig er det lykkedes os at få sæsonplanen klar for Stand Up Paddle træning i Copenhagen Watersports! SUP aktivitetsudvalget har lagt et kæmpe stykke arbejde i at få koordineret planen for hele år 2015 og vi er nu klar med masser af introforløb, Open SUP Days og ikke mindst faste træninger med forskelligt fokus indenfor teknik, cruising, yoga og race.

Tilmelding til introkurser, træning mv. foregår via vores online booking system.

Som noget nyt i 2015 er introforløbet ændret fra 10 sessions til 3 sessions + 5 alm. træninger. Samtidig har vi introduceret et “fast lane” princip for dem som allerede har erfaring med SUP og gerne vil meldes ind i klubben. Se mere om introhold her.

Nyt i 2015 er også at der vil komme mere struktur på indholdet i den ugentlige træning og  træningerne vil have et særligt fokus, for eksempel cruising, teknik træning, yoga, race mv.

Der er også lagt hyggelige “SUP med grill” arrangementer i planen og vi håber at endnu flere sociale arrangementer bliver stablet på benene af medlemmerne i løbet af sæsonen.

Igen i år afvikler vi “Open SUP Days”, hvor du har mulighed for at snuse til SUP sporten og høre lidt mere om klubben. Se mere om Open SUP Days og tilmelding her.

Flere instruktører i CWS

CWS har i marts måned fået uddannet 8 nye SUP instruktører med kommende ISA akkreditering igennem Dansk Surf & Rafting Forbund. Sammen med en del af instruktørerne fra 2014 vil de frivilligt varetage træninger og introhold i CWS for eksisterende og kommende medlemmer. Det er vi MEGET taknemmelige for!

Vi ser frem til en fantastisk sæson – se på vandet!

Aloha

Copenhagen Watersports.