White Water påsketur til Slovenien

Af Silas Kraul

I jagten på eventyr var Copenhagen Watersports nye afdeling, White Water Kajak og kano, i påsken på klubtur til Soĉa floden i Slovenien. Soĉa floden render ned fra alperne mellem Slovenien, Østrig og Italien. Floden er kendt for sin smaragdgrønne farve og de fantastiske bjerge, der knejser op på hver side af floden. Her følger et rejsebrev fra white water gruppen.

“Efter 19 timer på bagsædet af en Toyota Starlet, var det på vaklende ben vi steg ud af bilen i Bovec, hvor vi skulle bo. Den sidste time af køreturen var vi alle fire ved at falde ud af bilen i håb om at få et glimt af floden hvor vi skulle bruge de næste 4 dage.

the starlet experience 2

Vi fandt en butik og fik købt ind og lavet noget mad og fyldt depoterne så vi var klar til dagen efter. Efter maden mødtes vi med resten af gruppen, totalt 7 stykker, og planlagde de næste dages padling.

cappucino

Om morgen var alle meget spændte på hvad dagen og floden ville bringe, og der blev pakket på højtryk. Vi var ikke helt sikre på hvad vi havde i vente. Vandstand var lav for denne tid på året, det kan betyde at floden bliver både lettere, men også mere teknisk krævende.

Vi startede med en rolig del af floden, kaldet Sprenica 1. Denne del af Soĉa er relativ let og perfekt som opvarmningsstykke. Den fortsætter direkte videre til Sprenica 2 som der er noget mere tryk på. Vi var dog knap kommet i gang på første del da Simon, vores hårdt arbejdende SUP’er, mærkede at hans oppustelige SUP mistede luft og at han var ved at gå til bunds. Heldigvis er Simon livredder så, wupti, han hev de røde speedos frem og tog turen tilbage til bilen i fuld galop. I bilen lå en pumpe, og inden længe kunne vi forsætte turen. Vi kom hurtigt til Sprenica 2.

DCIM101GOPRO

Her ændrer floden fuldstændig karakter. Efter et skarpt venstresving begynder floden at tabe mere højde og man skal navigere mellem kæmpestore boulders, valser og store bølger for at finde en sikker linje. Her blev det for alvor spændende.

For at forberede os på den første foss gik vi på land og ”scoutede” vores linjer. Efter nogle grundige overvejelser var vi klar til at fortsætte turen ned af floden. Gruppen blev naturligt mere samlet og vi kom sikkert ned af fosserne. Efter kort tid var vi oppe i gear og var blevet trygge ved flodens nye rytme og vi fik tid til at nyde både fosserne og den fantastiske natur. Godt fremme ved afslutningen fik vi en velfortjent frokost.

DCIM101GOPRO

Det var første halve dag. Herfra blev det bare vildere. Flere cappuccinos, større fosser og mere sol. Fantastisk påsketur. Det kan godt blive en tradition.

Stay Wet!

White Water gruppen”