6 stk. Imagine Boards er ankommet!

I dag fik vi leveret de første 6 Imagine Boards, model Rapidfire, til klubben. Imagine har produceret boards som er specielt velegnet til white water og Rapidfire er en af modellerne. Producenten skriver bl.a. at boardet er optimeret til at gøre klasse 2 white water nemt og klasse 5 white water muligt – det glæder vi os til at få testet når første mulighed byder sig! Det skal siges at Rapidfire også er det perfekt board til nybegyndere på fladt vand pga. dets volume og hermed gode stabilitet.

Vi har i mellemtiden også modtaget ét JP Race Board og ét JP Allaround Board som bliver sjove at teste af i de Københavnske kanaler. Nu begynder det for alvor at ligne noget og vi glæder os til at modtage det resterende udstyr inden længe.

Rafting Club Copenhagen / SUP Copenhagen