Coaching konference i Slalom kano/kajak

Med white water kano og kajak som en del af CWS fra 1 marts 2015, sendte CWS to af klubbens engagerede kajakfolk på en coaching konference i Falun, Sverige. Falun er hot spot for slalom kajak i Sverige og har produceret atleter, som kæmper med i verdenstoppen. Målet med konferencen var at løfte niveauet for coaching og træning i slalom kano og kajak.

falun1

Bo-Marcus Lidström og hans kone Soizick Lidstrøm var hovedkræfterne bag både konferencen og hele det arbejde der er blevet gjort i Falun. De sidder på en skattekiste af viden om hvordan man starter et træningsmiljø op, hvor der ikke var noget før. Det er helt tydeligt at de brænder for sporten. De var vældig interesserede i at udvikle sporten, både på elite og hyggeplan. Og den vokser. Falun kajakklub er blandt de få i Sverige som har tilvækst.

falun4

Og det forstår vi godt. Vi fik lidt tid til at komme en tur på vandet og prøve slalomkajakkerne og det har noget for sig. Kajakslalom kan dyrkes på en lille foss og passer perfekt ind den kommende Copenhagen White Water Park, men allerede nu kan vi gå i gang med arbejdet. En stor del af træningen foregår på fladt vand, selv for de professionelle.

Vi kommer hjem fra Falun med nye kontakter, en masse ny viden og gåpåmod. Det her kan vi få op og stå her i København.