Vi ønsker at etablere en idrætsfacilitet og en rekreativ park med et væld af aktivitets muligheder. Copenhagen White Water Park (CWWP) vil give mulighed for at dyrke rafting, stand up paddle (SUP), kano, kajak, surfing og riverboarding, vandleg, udspring, dykning, samt redningstræning i strømmende vand og meget mere.
Anlægget er et træningsanlæg, med fokus på motion, motorisk udvikling, tilegnelse af tekniske færdigheder målrettet nybegyndere og teknisk træning for øvede med henblik på at skabe vækst inden for de nævnte idrætsgrene. Hovedattraktionen er en kunstig flod, hvor strømmende vand åbner for et mekka af aktiviteter og oplevelser. CWWP skal placeres i den nye Københavnske bydel; Nordhavnen 2150, og vil blive en rekreativ driver for hele København. Vi forventer at tage parken i brug i sommeren 2015.