CWS deltager i DSRFs Clean-kampagne

Copenhagen Watersports er stoked over at deltage i DSRFs Clean-kampagne. Som Clean-ambassadør forpligter vi os til at afholde forskellige events med det formål at sætte fokus på miljøet i og omkring vores fælles blå legeplads. I Copenhagen Watersports har vi tre Clean-ambassadører der i kampagneperioden vil arrangere en række Clean-events for foreningens medlemmer. Events der har fokus på at holde vores miljø rent, at anvende mindre plastik og arrangere fælleskørsel til og fra vandet.

Første event løber af staben søndag den 18. april, hvor klubbens medlemmer i fælleskab vil samle skrald i Københavns havn. Eventet er udover at være en del af DSRFs Clean-kampagne samtidig en del af Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling 2021 fra den 12.-18. april.

Læs mere om DSRFs Clean-kampagne her: DSRF – Clean
Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling 2021 her: DN affaldsindsamling 2021