Flotte resultater ved EM 2014!

De danske rafting landshold er netop vendt hjem fra EM i Slovakiet (13. – 20. juli) med ganske tilfredsstillende resultater. CWS sendte hele 13 atleter afsted, som på nuværende tidspunkt udgør de danske rafting landshold. Den bedste danske båd placerede sig godt midt i klassementet (ud af 23 hold) i de første 3 discipliner, og har aldrig været tættere på de allerbedste med kun 1,5 sekund til en top 3 placering i Sprint. Ved et eurocup i Østrig i April 2014 viste holdet også gode resultater med en 4. plads i sprint ud af i alt 32 hold. Med andre ord er holdet på vej i den helt rigtige retning og det bliver spændende at følge holdet de næste par år.

Kvindelandsholdet gjorde det også godt ved deres første EM nogensinde, hvor de bl.a. fik en flot 10. plads i Head2Head. Det kræver stor mod og konkurrencegen at kaste sig ned af floden, og tilmed slå nogle af de andre hold, når hjemmebanen er det flade vand i Københavns Havn. Det gjorde sig ligeledes gældende for den anden danske herrebåd, som også fik fine placeringer – bl.a. en 14. plads i Head2Head.

Næste konkurrence på programmet er Danish White Water Games 2014, som afvikles i Lissfors (Sverige) fra d. 26. – 28. september. Her kan nye både også stille op, hvilket vi i CWS opfordre kraftigt til. Klubben vil stille både, padler og andet relevant udstyr til rådighed.

I år 2015 venter et spændende år med både EM R6 i Bosnien (Maj 2015) og VM R6 i Indonesien (December 2015).

En stor tak skal lyde til holdenes mange sponsorer: TEVA, Helly Hansen, Artistic, Peak UK, Sweet Protection, Nalgene, Friluftsland, Fit4Run, SLAM, Hovedstadens Kopicenter.

Se alle resultaterne samt billeder fra EM nedenfor: