Rekon tur til Säveån i Sverige

Det er altid i klubbens interesse at finde nye træningsspots tæt på København og omegn. Indtil videre har områder som Mörrum, NIssan og Krokån været velbesøgt af klubben, men det er optimalt med flest muligt træningslokationer således medlemmerne kan vælge ud fra vandstanden i de respektive floder.

Säveån ligger ca. en halv times kørsel øst for Göteborg og ca. 3,5 times kørsel fra København. Floden er altså transporttidsmæssigt optimal for en endagstur, som ofte er den tid de fleste medlemmer kan afsætte i klubben.

Efter en hel dag på floden var crewet fra klubben meget optimistiske. Floden har et par gode fald i grade 2-2+ og har ligeledes gode små fosspartier med gode eddies samt flade stræk som kan medvirke i downriver træningen. Det vurderes at vandstanden bør være over 30 m2 for at opnå optimale forhold. Holdet padlede på ca. 34 m2 men floden har ofte været oppe på et vandflow over 45 m2. hvorfor medlemmerne glæder sig til endnu en tur til Säveån i januar/februar måned.